Søndag d. 10. november 2019, kl. 16:00

Husumvold Kirkes organist Eva Maria Jensen og violinist Wladyslaw Marchwinski fejrer guldbryllup – ikke med hinanden, men med Danmark, deres nye fædreland. De kom begge hertil fra Polen i 1969 som politiske flygtninge. Selv om det var en traumatisk oplevelse at forlade det land, man var født og opvoksede i, velvidende at man ikke ville kunne komme tilbage, så blev deres liv i Danmark et lykkeligt musikerliv med nye muligheder. De fejrer deres 50 år i Danmark med en fælles koncert, hvor de sammen, og hver for sig, vil spille musik af Corelli, Bach, Mozart, Gade samt polske komponister; Chopin, Noskowski og Szymanowski. Mellem værkerne vil Gina Marchwinski, Wladyslaws datter, læse små fragmenter af deres første indtryk i det nye land.

Medvirkende
Eva Maria Jensen (orgel), Wladyslaw Marchwinski (violin) og Gina Marchwinski (oplæsning)
Pris
Fri entré