We are updating our website design to improve the experience on our site.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Ord & Musik i Husum Kirke / Traumgekrönt

NOV
15

Ord & Musik i Husum Kirke / Traumgekrönt


Dato Søndag d. 15. november 2020, kl. 16:00
Sted Husum Kirke, Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj
Medvirkende
Trine Bastrup Møller (sopran) og Julie Andkjær Olsen (pianist, illustrator og danser)​
Pris
Fri entré for op til 50 personer
Ord & Musik i Husum Kirke / Traumgekrönt

To kvinder, håndhæklet blondefiligran og ord og sange fra verden af i går. Et stemningsfuldt formidlet liedkoncert-koncept, der gør musikken og historien levende, kan nu opleves i din kirke.

Sange fra den voldsomme tid omkring de to verdenskrige bliver bundet sammen med oplæsning fra Stefan Zweigs erindringsroman ‘Verden af I går’, og danske oversættelser af sangtekster. Visuelt væves musikken sammen af tråde, der kan skabe fine hæklede ornamenter men også rives op – et billede på musikkens strukturer i overgangen fra senromantikkens svulmende smukke harmonier til modernismens søgen efter nye spændende måder at lave musik på. Berg’s ekvilibristiske leg med impressionismen og senromantikkens rige tonesprog afløses af Schönbergs fyndige og nyskabende toner. Som en vemodig ånd fra tiden før krigenes katastrofe sluttes af med Richard Strauß’ hjerteskærende smukke ‘Vier letzte Lieder’.

Træd med ind i en drøm, der kredser om det tyvende århundredes uskyldstab, om død og længsel, om destruktion og genopstandelse - med sange i feltet mellem det moderne og det umulige. Det er pianist Julie Andkjær Olsen, der spiller, og sopran Trine Bastrup Møller, der synger. Og ligesom komponisterne spinder deres harmoniske strenge, vil kvinderne spænde hvid tråd mellem sig selv og det sorte flygel. 

Værker:

Alban Berg: Sieben frühe Lieder

Arnold Schönberg: Drei Lieder opus 48

Richard Strauss: Vier letzte Lieder

Stefan Zweig: Verden af i går. Erindringsroman.


Trine Bastrup Møller / sopran

Julie Andkjær Olsen / pianist, illustrator og danser

Julie og Trine har samarbejdet i mange år, og har skabt mange forestillinger bygget op omkring den tyske lied, bl.a. de anmelderroste Winterreise og Hængende Haver på Københavns Musikteater.