Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Corona / Covid-19

Vi afholder gudstjenester og andagter som planlagt, men under de skærpede anvisninger gældende fra 8. januar.

Gudstjeneste og andagt vil ikke vare længere end 1/2 time, og der vil være mindst 2 meters afstand mellem deltagere, som ikke er fra samme husstand. Alle øvrige aktiviteter i kirken er underlagt det gældende forsamlingsforbud på fem personer, og sættes derfor i bero indtil videre. Det er vi selvfølgelig kede af, men vi skal blive ved med at passe på hinanden allesammen - og så glæder vi os meget til, at vi igen kan være sammen. 

Hold øje med hjemmesiden her, med Facebook / Instagram, nyhedsbreve og opslag ved kirken for seneste nyt.

KIRKEN ER ÅBEN og på mange hverdagseftermiddage holder vi kirkerummet ekstra åbent for dem, der har brug for at komme ind og sidde en stille stund i kirkerummet - til bøn, lystænding, tanker – og måske til toner fra organisten, der øver.  Alle hverdage indtil den 5. februar – undtagen tirsdage og onsdag den 27. januar. Husk, at kirkerummet også er åbent i kontorets åbningstid. Mandag – fredag kl. 10.00 – 14.00. Tirsdag også kl. 16.00 – 18.00. Der må max være fem personer i kirkerummet samtidig.

Når vi mødes for at fejre gudstjeneste, og når vi mødes omkring kirkens andre fællesskaber, skal vi blive ved med at passe på hinanden.  Vi følger naturligvis fortsat myndighedernes retningslinjer for areal- og afstandskrav, udluftning, god hygiejne og mundbind, så vi bliver ved med at passe på hinanden. Vi skal alle bære ansigtsmaske eller visir, når vi går ind og ud af kirkens lokaler, og når vi bevæger os rundt i lokalerne. Det gælder ikke børn under 12 år.  (Efterkommes kravet ikke,  kan det føre til bortvisning.) Er du syg, eller har du symptomer på COVID-19, bør du blive hjemme. 

Pas på jer selv og hinanden!